Birger Boutrup Jensen (), Anne-Mette Sonne Andersen () and Hanne Harmsen ()
Additional contact information
Birger Boutrup Jensen: The MAPP Centre, Aarhus School of Business, Postal: The Aarhus School of Business. The MAPP Centre, Fuglesangs Allé 4, 8210 Aarhus V, Denmark
Anne-Mette Sonne Andersen: The MAPP Centre, Aarhus School of Business, Postal: The Aarhus School of Business. The MAPP Centre, Fuglesangs Allé 4, 8210 Aarhus V, Denmark
Hanne Harmsen: The MAPP Centre, Aarhus School of Business, Postal: The Aarhus School of Business. The MAPP Centre, Fuglesangs Allé 4, 8210 Aarhus V, Denmark
Abstract: Scenarier er en velkendt måde at forholde sig til fremtiden på. Mere end at forudsige hvordan fremtiden vil se ud, er formålet at give forskellige bud på hvordan fremtiden kunne forme sig. Fremtiden for dansk fødevareindustri har nærværende working papers forfattere og øvrige projektdeltagere prøvet at nærme sig i projektet CRARNAFI (Competence Requirements and Research Needs Ahead in the Food Industry). Scenarierne og metoden, de er fremkommet på, er afrapporteret i MAPP working paper no. 80 "Scenarier for fødevareindustrien år 2010, Del 1: Scenariekonstruktion og scenarier", som kan downloades på www.mapp.asb.dk. Det er ikke interessant alene at forestille sig, hvordan fremtiden kunne blive. Det mest interessante og relevante for dansk fødevareindustris fremtidige konkurrenceevne - både på branche- og virksomhedsniveau - er at forholde sig til, hvad det vil kræve af virksomheder og organisationer i fødevareindustrien at klare sig succesfuldt i de forskellige versioner af fremtiden. I dette working paper har vi i samarbejde med en lang række aktører i fødevareindustrien nedfældet, hvilke kompetencer der kræves for at klare sig godt i de tre forskellige scenarier beskrevet i første del af projektet. Kompetencerne er udledt på workshops med repræsentanter fra de fire sektorer kød, mejeri, frugt & grønt, samt fisk. Med udgangspunkt i scenarierne, har vi udledt kompetencer og identificeret de største udfordringer for industrien ved at bevæge sig fra, hvor man er nu og til den skitserede situation i scenariet. Resultatet er en lang række af kompetencer for hvert scenarie, som dækker kompetencer relateret til produktion, logistik, service, forbrugerforståelse, image, sporbarhed, omstillingsevne, produktudvikling, grundforskning, kommunikation, vertikal integration, global orientering og relationsledelse. Det viser sig tydeligt, at der skal en lang række forskellige kompetencer til at klare sig godt i de tre forskellige scenarier. Mange af de udledte kompetencer kan kun opbygges over tid og internt i virksomheden eller i tæt samarbejde med andre virksomheder. Hvem der kommer til at klare sig bedst, vil derfor i stor udstrækning være et spørgsmål om, hvem der har opbygget de rigtige kompetencer i tide. De ledelsesmæssige implikationer af oversættelsen af scenarier til kompetencer er derfor, at det ikke alene er vigtigt at virksomheder og organisationer i fødevareindustrien forholder sig til hvilken fremtid de forventer at gå i møde, men også aktivt handler derefter. Ikke kun ved eksempelvis politisk bearbejdning, men også ved langsigtet tænkning og konkret investering i interne færdigheder og kompetencer. Med udgangspunkt i kompetencelisterne kan man internt i sin organisation foretage en gap-analyse (gap = afstanden mellem hvor vi er og hvor vi gerne vil hen), med henblik på at vurdere sine kompetencer og deres udviklingsmuligheder i relation til de tre scenarier. På den måde kan man få et overblik over, hvilket scenarie man er bedst klædt på til, og på hvilke områder man bør igangsætte yderligere udvikling. De væsentligste udfordringer for fødevareindustrien afhænger af, hvilket af scenarierne eller hvilken kombination af scenarierne fremtiden bringer. Væsentlige udfordringer spænder på tværs af scenarierne over grundlæggende holdningsændringer hos forbrugere og politikere, lovgivningsmæssige udviklinger, investeringer i ny viden, strukturændringer og betydelig effektivisering i forhold til i dag
Keywords: No keywords
24 pages, September 2, 2005
Full text files
wp81.pdf
Questions (including download problems) about the papers in this series should be directed to Helle Vinbaek Stenholt ()
Report other problems with accessing this service to Sune Karlsson ().
RePEc:hhb:aarmap:0081This page generated on 2024-09-13 22:19:14.